Key Account Manager – Forhandlere

Brænder du for biler, digitale løsninger og trives du med mange bolde i luften, og falder det dig naturligt at yde kundeservice på et højt niveau?


Så er det præcis dig, som vi mangler! Vi er i rivende udvikling med kraftig vækst, og søger derfor en selvkørende, ambitiøs Salgskonsulent til at styrke vores digitale salg til vores kontor i Odense, hvor engagement, troværdighed og høj etik er nøgleordene.

Vi har fuld fart på udviklingen af digitale løsninger til bilbranchen, og vi søger derfor en initiativrig, faglig stærk og struktureret kollega, der på tværs af vores forretningsområder kan være med til at løfte salget af vores digitale løsninger til vores nuværende- såvel som nye samarbejdspartnere og forhandlernetværk i bilbranchen.

Her vil du blive en del af salgsteamet, og en nøglespiller i opsøgende salg og kundepleje overfor både nye og eksisterende samarbejdspartnere.  Din base er beliggende på vores kontor i Odense, og det forventes, at du selvstændigt og i tæt samarbejde med teamet er med til pleje nuværende og nye kunder, som skal være med til at fortsætte vores vækst. Ingen opgaver er for store eller for små i bestræbelserne på at nå de bedste resultater sammen.

Derfor er det vigtigt, at du er struktureret, positiv og fokuseret i dit arbejde. Det er afgørende at kunne holde mange bolde i luften, og stadig følge alle opgaverne til dørs.

Opgaver:

  • Opsøgende salg til nuværende og nye kundeemner, og ansvarlig for pleje og udbygning af egen kundeportefølje
  • Rådgive nye og eksisterende kunder via telefon og mail
  • Udarbejde digitale løsninger til undervisning af forhandlere, sælgere i brugen af vores digitale løsninger heriblandt splitleasing, afgiftsberegning, samt love og regler inden for leasingområdet.
  • Registrering- og salgsplanlægning via CRM-system

Dine kvalifikationer:

  • Du har interesse for bilbranchen samt digitale løsninger og er stærk i både salg og tal
  • Du er teknisk velfunderet med god indsigt og forståelse
  • Du har erfaring med salgs-og kundepleje og kan arbejde selvstændigt
  • Du er udadvendt og evner at skabe tillid og begejstring
  • Du trives i en særdeles selvstændig rolle og er selvstarter af natur

Vi tilbyder:

Et job blandt passionerede kolleger, stor berøringsflade både internt og eksternt. En stilling med stort ansvar og mulighed for at præge og udvikle egen portefølje. Derudover tilbyder vi dig at blive en del af en helt særlig arbejdsplads, hvor en idé aldrig er for skør og en arbejdsplads, hvor vi går op i, at sammensætningen af vores team afspejler vores hverdag, og hvor vi sammen vender vores forskellighed til fælles fordele og styrker.

Lønpakke består af en fast løn + bonus

Om os:

Autosource Group er et uafhængigt, professionelt selskab som leverer løsninger, der forbinder de bedste partnere på tværs af bilbranchen. Autosource Group tilbyder bilbranchen digitale løsninger, under mottoet fra branchen til branchen. Splitleasing Danmark er en del af Autosource Group – vi er Danmarks største administrationshus målt på splitleasing sager. Det er vores mål at give vores samarbejdspartnere, herunder bilimportører og bilforhandlere, muligheden for at øge sit salg igennem professionel rådgivning inden for splitleasing.

Vi arbejder altid efter vores nøgleord: Ordentlighed, agilitet, sober og objektiv rådgivning.
Vi sætter en ære i at være korrekte, handlekraftige og kompetente i vores virke. Vores mission er at være den foretrukne leverandør til den danske bilbranche, der ønsker en splitleasingløsning.

Du er formentlig allerede i dag ansat i en lignende stilling, eller du har ambitioner i den retning. Branchekendskab er et krav.

Lever dine personlige ambitioner op til ovenstående, glæder vi os til at høre fra dig.

For nærmere information og fremsendelse af relevant CV og ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingen, kontakt direktør og partner Jacob Petersen på telefon +45 60 62 06 81 eller på mail jpe@splitleasing-danmark.dk.

Ansøg hurtigst muligt
Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning og dit CV snarest muligt og senest d. 16. april kl 12:00.

Vi glæder os til at høre fra dig.