Ledige stillinger

Leasingkonsulent til Danmarks største splitleasing administrationsselskab

Brænder du for at arbejde med biler, nysalg og professionel rådgivning på højt niveau?

Så har du nu mulighed for at blive en del af SplitleasingDanmark. Vi oplever stor efterspørgsel og vækst inden for splitleasing, og derfor søger vi en selvstændig og ambitiøs leasingkonsulent til nysalg på vores kontor i Odense. Ser du dig selv som en med stort engagement, høj troværdighed og god arbejdsetik, så er du måske vores nye leasingkonsulent.

Hos os er der et tæt samarbejde omkring udvælgelse af nye kunder, og derfor søger vi efter en skarp profil, der i fællesskab med resten af teamet kan være med til at vækste forretningen yderligere.

Jobbet består af direkte kontakt til vores samarbejdspartnere og forhandlernetværket.

Det er derfor vigtigt, at du er struktureret, positiv og fokuseret i dit arbejde. Det er afgørende, at du kan holde mange bolde i luften, og stadig følge alle opgaver til dørs selvstændigt.

Dine primære arbejdsopgaver bliver følgende:

  • Opsøgende salg bl.a. via telefon og kundebesøg, leads mv. og ansvarlig for pleje og udbygning af
    egen kundeportefølje
  • Kundemøder og bidrage til forhandling af årsaftaler
  • Undervisning af forhandlere og sælgere i brugen af vores digitale løsninger heriblandt splitleasing, afgiftsberegning samt love og regler inden for leasingområdet.
  • Ansvarlig for pleje og udbygning af egen kundeportefølje
  • Salgsplanlægning tilhørende administration via CRM-system
  • Rådgive nye kunder via telefon og mail

Dine vigtigste faglige og personlige kvalifikationer

  • Du har interesse for bilbranchen samt digitale løsninger og er stærk til salg og tal
  • Du har erfaring med ny- og opsøgende salg
  • Du er god til at opbygge relationer
  • Du er udadvendt og evner at skabe tillid og begejstring
  • Du trives i en særdeles selvstændig rolle, hvor du proaktivt skal opsøge nysalg
  • Du har ordentlighed, høj etik og en god samarbejdsevne

Om os

SplitleasingDanmark er et uafhængigt, professionelt splitleasingselskab, som tilbyder den danske bilbranche korrekt administration og rådgivning omkring splitleasing.

Det er vores mål at give vores samarbejdspartnere, herunder bilimportører og bilforhandlere, muligheden for at øge sit salg, igennem professionel splitleasingrådgivning.

Vi arbejder altid efter vores nøgleord: Ordentlighed, agilitet samt sober og objektiv rådgivning.

Vi sætter en ære i at være korrekte, handlekraftige og kompetente i vores virke. Vores mission er at være den foretrukne leverandør til den danske bilbranche, der ønsker en splitleasingløsning.

Du er formentlig allerede i dag ansat i en lignende stilling, eller du har ambitioner i den retning. Branchekendskab er klart en fordel.

Lever dine personlige ambitioner op til ovenstående, glæder vi os til at høre fra dig.

Send din ansøgning til: hr-rekruttering@autosourcegroup.dk med emnet leasingkonsulent.

For nærmere information kontakt

Jonas Pasgaard Krogh
Udviklingsdirektør/Partner
Tlf: 29 700 700
jpk@autosourcegroup.dk

SplitleasingDanmark A/S
Bondovej 16, 5250 Odense SV
www.splitleasing-danmark.dk/